Hjælp til løsninger
Det kan være, at der kommer ømhed eller smerter i brystet eller på brystvorterne i forbindelse med amning. Ømhed og smerter er ofte tegn på, at barnet ikke har godt fat om brystet – og det kan løses.
Her får I nogle tips og tricks til, hvad I selv kan gøre. Bliver problemet ikke løst, så tal med personalet fra jeres fødested eller kontakt jeres sundhedsplejerske.
Har du smerter?
Tryk her for hjælp til løsninger
Der kommer nu nogle spørgsmål. Klik på det svar, som passer bedst til jeres situation. Derefter bliver I sporet ind på, hvad I kan gøre.
Hvis det bliver ved med at gøre ondt i brystvorterne, efter I har prøvet jer frem, så kontakt persoonalet på hospitalet eller jeres sundhedsplejerske.
Særligt i den første tid efter fødslen vil smerter i brystvorterne ofte være tegn på, at ammestillingen ikke er helt god, og at barnet ikke har godt fat om brystet. Smerter kan være særlig slemme, hvis man har fået sår og revner på brystvorterne.
Klik på det, der passer bedst på, hvad I oplever:
Smerter, som stråler fra brystvorten ind i brystet, kan være tegn på svampeinfektion. Smerterne kan føles brændende eller svidende. Ved en svampeinfektion vil smerterne typisk være der, både når barnet sutter ved brystet og mellem amningerne. Huden på brystet kan nogle gange være skinnende eller skællet og rød. Men det er ikke altid. Nogle gange kan man også se nogle hvide belægninger i brystvortens folder.
Barnet kan også have tegn på svampeinfektion. Der kan være hvide belægninger på tungen og indvendigt på kinderne. Svampen kan også have bredt sig ned igennem mave-tarm-kanalen, så barnet får rød numse.
Der er ikke nogen rigtig eller forkert ammestilling. Kun fantasien sætter grænser. Det vigtigste er, at ammestillingen er behagelig for mor og barn, og at barnet får den mælk, det har brug for. Gør det ondt, skal man ikke bide smerten i sig, men hellere forsøge at få amningen til at føles mere behagelig.
Når det gør ondt i dele af brystet, skyldes det som regel problemer med snævre mælkegange på grund af væskeophobning i vævet omkring mælkegangene, som bevirker at mælken ikke flyder frit, men hober sig op i brystet. Brystet kan blive spændt og hævet. Det kan blive varmt, eventuelt kan I mærke knuder og se rødme. I kan opleve, at der kommer små klumper i mælken, som ikke har nogen betydning. Man kan have lidt feber op til 38,5°. Ofte giver det ikke anden utilpashed. Det vigtigste er at få mælken til at løbe fra brystet.
Kontakt sundhedsplejersken eller evt. hospitalets hotline, hvis det ikke bliver bedre i løbet af 12-24 timer.
Her kan I se nogle forslag til, hvad I kan prøve, når det gør ondt i dele af brystet.
Når det gør ondt i hele brystet, skyldes det ofte problemer med brystspænding eller brystbetændelse.
Der er to forskellige typer af brystspænding. Den ene, som vi kalder fysiologisk brystspænding, er meget almindelig i de første dage efter fødslen. Den kommer typisk, når brystet begynder at danne mere mælk omkring 2-4 dage efter fødslen. Den anden type kommer senere og skyldes, at brystet er fyldt med mælk.
Brystbetændelse kan være med eller uden bakterier. Det kommer oftest fra det ene øjeblik til det andet og kan give høj feber over 38,5 og utilpashed i kroppen, ligesom influenza.
Klik på det, I synes passer bedst på, hvad I oplever:
Lyder det, som om smerterne i brystet kan skyldes svamp, så kontakt jeres sundhedsplejerske eller egen læge. Er der tale om svamp, skal både mor og barn behandles med en creme, som kan slå svampen ihjel. Cremen skal ordineres af en læge. Man kan sagtens fortsætte amningen, selvom man er i behandling for svamp.
Det kan også være nødvendigt at tage smertestillende medicin, som Paracetamol, Pinex, Panodil eller Pamol.
Hvis I har fået svamp, er det vigtigt at være opmærksom på hygiejnen:
- Vask hænderne hyppigt.
- Udskift ammeindlæg efter hver amning.
- Vask undertøj, sengetøj, håndklæder og hagesmække ved mindst 60°.
- Sutter, flasker, suttebrikker og udstyr til brystpumpen skal rengøres og koges ved 100° i mindst 5 minutter efter hvert brug.
Det er vigtigt, at barnet ikke ‘hænger’ i brystet – altså skal strække sig for at nå brystvorten. Sørg for, at barnet ligger helt tæt ind til mor, mave mod mave. Den tilbagelænede stilling giver bedst mulighed for dette. Nogle gange er det kun få centimeter, barnet skal flyttes, så føles det pludselig helt anderledes. Andre gange kan det være en ide at skifte til en anden ammestilling. Prøv jer frem og mærk efter, hvornår det er mest behageligt.
Hvis det fortsat gør ondt, selvom I prøver at flytte på barnet, kan I forsøge jer med en ny stilling. I starter med at tage barnet fra brystet ved at stikke en finger ind i barnets mundvig, så det slipper. Så kan I starte forfra med en anden stilling. Prøv jer frem og mærk efter, hvornår det er mest behageligt.
I videoerne nedenfor præsenteres forskellige ammestillinger, som I kan afprøve. Hjælp hinanden med at finde en god stilling. Brug puder, tæpper eller dyner til at støtte mors krop, så hun kan slappe helt af. Vær særlig opmærksom på, at mor ikke spænder i hoved, nakke og skuldre.
Video | Kryds- og sideliggende ammestilling
Inspiration til gode ammestillinger.
Video | Tvillinge- og den klassiske ammestilling
Inspiration til gode ammestillinger.
Video | Tilbagelænet amning
Hvordan kan I sidde tilbagelænet og amme?
Gode ammestillinger og barnets sutteteknik hænger meget tæt sammen. Klik her for at se, hvordan barnet får godt fat om brystet.
Video | Kryds- og sideliggende ammestilling
Inspiration til gode ammestillinger.
Video | Tvillinge- og den klassiske ammestilling
Inspiration til gode ammestillinger.
Video | Sutteteknik
Hvordan ser det ud, når barnet sutter godt og hvad gør I, når det ikke fungerer.
Nogle børn får godt fat om brystet helt af sig selv. For andre kræver det lidt øvelse.
En god ammestilling har betydning for, om barnet får godt fat om brystet. Hvis I ikke allerede har læst eller hørt vores input til ammestillinger, anbefaler vi, at I gør det under emnet Ammestillinger.
Når barnet skal tage godt fat om brystet, skal det vende direkte mod mor, så det ikke behøver at dreje hovedet. Vender barnet hovedet væk fra brystvorten, kan I få barnet til at dreje det ved at røre ved den kind, der vender ind mod brystet. Lad barnets næse være ud for brystvorten, så barnet skal lægge hovedet en smule tilbage for at få fat. Når barnet åbner munden på vid gab, lægges det ind til brystet.
Det er forskelligt, hvilke ammestillinger det enkelte barn sutter bedst i. Får barnet ikke godt fat, kan I tage barnet fra brystet ved at stikke en finger ind i dets mundvig, så det slipper, og starte forfra, eventuelt i en anden ammestilling.
Sådan ser I, om barnet har godt fat:
- Barnets hage rører ved brystet, og næsen er fri.
- Barnets mund er vidt åben. Læberne – især underlæben – er krænget udad.
- Underlæben dækker mere af det brune område omkring brystvorten end overlæben.
- Barnet gør rytmiske sutte- og synkebevægelser.
Hvis der er smerter i brystvorterne, selvom det ser ud som om, barnet har godt fat: Prøv at flytte lidt på barnet eller skifte ammestilling. I kan se på denne video, hvordan barnet har godt fat.
Video | Sutteteknik
Hvordan ser det ud, når barnet sutter godt og hvad gør I, når det ikke fungerer.
Når barnet ligger meget hud mod hud i den første tid, bliver dets medfødte reflekser aktiveret, og det bliver hurtigere parat til at tage godt fat om brystet. Har barnet svært ved at få godt fat, er det særlig vigtigt, at det ligger meget hud mod hud. Også mellem amningerne.
Video | Hud mod hud-kontakt
Lær om fordelene og hvordan I kan have jeres barn hud mod hud. Hud mod hud-kontakt er et af de fire hovedbudskaber om amning.
Det kan hjælpe at ‘starte forfra’, hvis barnet har svært ved at få fat om brystet, eller der er smerter i brystvorterne. Ideen er, at I lader, som om barnet lige er født. Læg barnet på mors mave, hud mod hud. Mor skal lægge sine arme, så de danner en ‘rede’ omkring barnet og giver mulighed for, at barnet kan stemme imod med fødderne. Barnet vil så begynde at søge hen til brystet og forhåbentlig tage godt fat. Det kan tage tid, men det er et forsøg værd.
Video | Starte forfra
Hvordan kan I starte forfra med amningen, hud mod hud, hvis amningen driller?
Man kan let få lyst til at vente med at lægge barnet til, når det gør ondt i brystvorterne. Men det vil ofte få barnet til at sutte kraftigere, når det så får lov at komme til brystet. Og det gør mere ondt. Desuden kan det være sværere for barnet at få godt fat om et bryst, der er meget fyldt. Læg derfor barnet til ofte, og så snart det giver de første tegn, til at det er sultent.
Video | Trivselstegn
Hvilke tegn viser barnet jer, når det vil til brystet, og hvilke tegn viser det, når det får nok mælk?
Barnets sutter kraftigt, indtil nedløbsrefleksen går i gang, og mælken løber. I kan derfor vente med at lægge barnet til brystet, til mælken løber. Barnet sutter også mest kraftigt i starten af et måltid. I kan derfor skåne brystvorterne ved at lægge barnet til det mindst ømme bryst først.
I kan få mælken til at løbe ved at massere brystet og håndudmalke.
Video | Udmalkning med hånd
Instruktion i, hvordan I kan malke mælk ud med hånden.
Hvis det gør for ondt i brystvorterne, og der eventuelt er kommet sår og revner, kan I holde en dags pause med amningen. I stedet kan mor malke ud og give barnet mælken af kop eller ske. Det er mest skånsomt for brystvorterne, hvis mor malker ud med hånden.
Video | Udmalkning med hånd
Instruktion i, hvordan I kan malke mælk ud med hånden.
Video | Kopmadning
Hvordan kan I give jeres barn mælk med kop, hvis det er nødvendigt?
Hvis det stadig gør ondt i brystvorterne, og I har prøvet de andre muligheder, kan det være en løsning af bruge en suttebrik. Tal med personalet på jeres fødested eller kontakt jeres sundhedsplejerske, hvis I overvejer dette. Suttebrikken kan nemlig give problemer med mælkeproduktionen. Det er vigtigt at få en suttebrik, der passer i størrelse til mors brystvorte. Og det er vigtigt at stoppe med at bruge suttebrik, når smerterne forsvinder igen.
Video | Suttebrik
Hvad skal I tænke på, hvis I overvejer at bruge en suttebrik under amningen?
Hvis der er kommet sår og revner, kan det være fristende at amme med suttebrik – eller give en flaske for at springe et måltid over – eller give en sut for at trække tiden mellem amningerne. Disse ting løser bare ikke problemet. Det er bedre at forsøge sig med at ændre ammestilling og få barnet til at sutte godt ved brystet. Når barnet får godt fat, vil smerterne oftest blive mindre i løbet af en til to dage, og såret kan hele i løbet af en uges tid.
Normalt er det nok at behandle sårene ved at vaske brystet en gang om dagen med lunkent vand. Når der er sår på brystvorterne, er der risiko for infektion. Sørg derfor for god håndhygiejne og undgå at røre direkte på brystvorterne. Der er desværre ingen cremer eller andet, som med sikkerhed kan få sårene til at hele hurtigt – det bedste er at lade lidt modermælk være på brystvorten efter amning og lade det lufttørre.
Bliver der ved med at være smerter eller sår på brystvorterne, så kontakt jeres fødested eller sundhedsplejerske.
Når barnet får fjernet mælken fra brystet, vil problemerne hurtigt kunne gå over igen.
Når barnet skal tage godt fat om brystet, skal det vende direkte mod mor, så det ikke behøver at dreje hovedet. Vender barnet hovedet væk fra brystvorten, kan I få barnet til at dreje det ved at røre ved den kind, der vender ind mod brystet. Lad barnets næse være ud for brystvorten, så barnet skal lægge hovedet en smule tilbage for at få fat. Når barnet åbner munden på vid gab, lægges det ind til brystet.
Video | Sutteteknik
Hvordan ser det ud, når barnet sutter godt og hvad gør I, når det ikke fungerer.
Det er forskelligt, hvilke ammestillinger det enkelte barn sutter bedst i. Får barnet ikke godt fat, kan I tage barnet fra brystet ved at stikke en finger ind i dets mundvig, så det slipper og starte forfra, eventuelt i en anden ammestilling.
Video | En god ammestilling
Få inspiration til, hvordan I får en god ammestilling. En god ammestilling er et af de fire hovedbudskaber om amning.
Sådan ser I, om barnet har godt fat:
- Barnets hage rører ved brystet, og næsen er fri.
- Barnets mund er vidt åben. Læberne – især underlæben – er krænget udad.
- Underlæben dækker mere af det brune område omkring brystvorten end overlæben.
- Barnet gør rytmiske sutte- og synkebevægelser.
Denne video viser, hvordan barnet sutter godt ved brystet.
Video | Sutteteknik
Hvordan ser det ud, når barnet sutter godt og hvad gør I, når det ikke fungerer.
Den del af brystet, som ligger ud for barnets hage, bliver tømt mest effektivt. Brug derfor gerne en ammestilling, hvor barnets hage peger mod det ømme område. Når barnet ligger i forskellige stillinger, får det tømt flere dele af brystet, så mælken ikke hober sig op. Klik her for at se mere om ammestillinger.
Video | Tilbagelænet amning
Hvordan kan I sidde tilbagelænet og amme?
Video | Kryds- og sideliggende ammestilling
Inspiration til gode ammestillinger.
Video | Tvillinge- og den klassiske ammestilling
Inspiration til gode ammestillinger.
Mobilisering kan medvirke til at mindske hævelsen. Mobiliseringen foregår, ved at brysterne bevæges i cirkelbevægelser – først den ene vej, derefter den anden vej og endelig op og ned, i alt ca. 5 minutter. Gentag eventuelt.
Smertestillende medicin som paracetamol (Pamol, Panodil eller Pinex) 1 g 4 gange dagligt og Ibuprofen 400 mg 4 gange dagligt kan afhjælpe smerter og mindske hævelse. Tag højst den smertestillende medicin i 7 dage.
De kølige omslag kan lindre smerten og mindske hævelsen, så mælken kan løbe mere frit.
Nogle oplever, at mælken løber bedre ved varme på brystet, lige inden barnet lægges til. Prøv jer frem, hvad der virker for jer.
Når barnet ikke får sut, vil det sutte mere ved brystet, og mælken hobes ikke op. Ammer du uden suttebrik, tømmes brystet bedre.
Sørg for at have en god, støttende BH, der ikke er for stram. En stram BH kan hindre mælken i at løbe frit.
2-4 dage efter fødslen kommer der mere blod og væske i brystet, som forbereder sig til at danne mælk. Det er altså ikke mælk, der får brystet til at spænde, og derfor hjælper det ikke at malke ud. Brystspændingen kan gøre meget ondt, og brystet kan blive så spændt, at barnet ikke kan få fat om brystvorten. Brystkirtlen strækker sig op i armhulen, og mange kan opleve spændingen helt op under armen. Man kan også få en smule feber op til 38,5. I løbet af en uges tid forsvinder den fysiologiske brystspænding igen.
Når mælken løber til på 2. til 4. dag, kommer der ofte meget mælk. Det kan vare op til et par uger, før mængden af mælk passer til barnets behov.
Mælkebrystspænding kan komme, når mælken løber til eller senere i ammeforløbet, hvis mælken hober sig op i brystet. Det kan være, når barnet pludselig begynder at sove i længere tid end det plejer, eller hvis du er væk fra barnet og derfor ikke kan amme så tit som normalt.
Mælkebrystspænding starter ofte lidt efter lidt og viser sig ved, at brystet bliver hårdt, hævet og varmt, og der kan komme smerter i hele brystet. Der kan også komme rødme af huden, og måske kan der mærkes knuder. Man kan få lidt feber op til 38,5°, men der er ingen utilpashed andre steder i kroppen.
Det vigtigste ved mælkebrystspænding er at få mælken til at løbe ud ved at amme. Find tips til forskellige løsningsforslag ved at klikke jer videre.
Du kan også bruge sundhedsplejersken til at få gode råd i forbindelse med mælkebrystspænding.
Brystbetændelse kan være med eller uden bakterier. Symptomerne er næsten ens, hvad enten der er bakterier eller ej. Brystbetændelse kommer oftest fra det ene øjeblik til det andet og viser sig ved rødme, varme og hævelse af brystet. Brystet kan blive hårdt, og det kan gøre ondt. Brystbetændelsen kan give høj feber over 38,5° og utilpashed i kroppen. Det kan føles som influenza med kvalme, træthed, ømhed i kroppen og kulderystelser, hvis temperaturen stiger hurtigt.
Det vigtigste, I kan gøre, er at få mælken til at løbe ud ved at amme. Læs mere om, hvad I kan gøre ved brystbetændelse ved at klikke jer videre.
Det bedste I kan gøre, er at lægge barnet ofte til brystet. Det mindsker spændingen.
Nogle gange kan et fast tryk ind mod brystkassen hjælpe med at få væsken i brystet væk fra brystvorten. Placer fingrene på det brune område (areola) helt tæt ind mod brystvorten. Tryk i mindst 1 minut, hvorefter fingrene flyttes til et nyt sted på det brune område. Hold trykket igen. Forsæt med at flytte fingrene, til brystet omkring brystvorten ikke er så spændt mere.
Mobilisering kan medvirke til at mindske hævelsen. Mobiliseringen foregår, ved at brysterne bevæges i cirkelbevægelser – først den ene vej, derefter den anden vej og endelig op og ned, i alt ca. 5 minutter. Gentag eventuelt.
Sørg for at have en god, støttende BH, der ikke er for stram. En stram BH kan hindre mælken i at løbe frit.
Pas også godt på jer selv. Det kan være, at mor skal støttes til at tage en lur og få slappet af – eller måske skal hun have mere væske. Prøv evt. at bruge en afslapningspodcast. Læg jer godt til rette inden.
Disse podcasts kan bruges, hvis I trænger til ro og afslapning.
Podcast | Kropsgennemgang (med musik)
Har du brug for en pause eller genfinde roen? Prøv denne øvelse.
Podcast | Kropsgennemgang (uden musik)
Har du brug for en pause eller genfinde roen? Prøv denne øvelse.
Podcast | Muskelafspænding (med musik)
Har du brug for en pause eller genfinde roen? Prøv denne øvelse.
Podcast | Muskelafspænding (uden musik)
Har du brug for en pause eller genfinde roen? Prøv denne øvelse.
Video | Hjælp hinanden
Få inspiration til, hvordan I hjælper hinanden og hvordan partner kan være med til at støtte op om amningen. Hjælp hinanden er et af de fire hovedbudskaber om amning.
De kølige omslag kan lindre smerten og mindske hævelsen, så mælken kan løbe mere frit.
Nogle oplever, at mælken løber bedre ved varme på brystet, lige inden barnet lægges til. Prøv jer frem, hvad der virker for jer.
Smertestillende medicin som paracetamol (Pamol, Panodil eller Pinex) 1 g 4 gange dagligt og Ibuprofen 400 mg 4 gange dagligt kan afhjælpe smerter og mindske hævelse. Tag højst den smertestillende medicin i 7 dage.
Bliv ved med at lægge jeres barn til, når det viser tegn på, at det vil til brystet, og lad det sutte, så længe det vil. Mængden af mælk reguleres efter, hvor meget mælk barnet tager fra brystet. Lidt efter lidt vil mælken tilpasse sig efter det, barnet har brug for.
Video | Trivselstegn
Hvilke tegn viser barnet jer, når det vil til brystet, og hvilke tegn viser det, når det får nok mælk?
Måske falder barnet i søvn, hvis det får en sut, selvom det egentlig godt kunne sutte lidt mere ved brystet. Når mælken hober sig op i brystet, fordi barnet faldt i søvn, kan det udvikle sig til brystbetændelse. Tag derfor en pause med sutten, og læg barnet til brystet i stedet.
Barnet får bedst fat i mælken, når det har godt fat om brystet. Se denne video, som viser, hvordan barnet har godt fat om brystet.
Video | Sutteteknik
Hvordan ser det ud, når barnet sutter godt og hvad gør I, når det ikke fungerer.
Det er forskelligt, hvilke ammestillinger barnet sutter bedst i. Får barnet ikke godt fat, kan I tage barnet fra brystet ved at stikke en finger ind i dets mundvig, så det slipper og starte forfra, eventuelt i en anden ammestilling. I disse videoer kan I få inspiration til forskellige ammestillinger.
Video | En god ammestilling
Få inspiration til, hvordan I får en god ammestilling. En god ammestilling er et af de fire hovedbudskaber om amning.
Video | Tilbagelænet amning
Hvordan kan I sidde tilbagelænet og amme?
Video | Kryds- og sideliggende ammestilling
Inspiration til gode ammestillinger.
Video | Tvillinge- og den klassiske ammestilling
Inspiration til gode ammestillinger.
Sådan ser I, om barnet har godt fat:
- Barnets hage rører ved brystet, og næsen er fri.
- Barnets mund er vidt åben. Læberne – især underlæben – er krænget udad.
- Underlæben dækker mere af det brune område omkring brystvorten end overlæben.
- Barnet gør rytmiske sutte- og synkebevægelser.
Denne video viser, hvordan barnet sutter godt ved brystet.
Video | Sutteteknik
Hvordan ser det ud, når barnet sutter godt og hvad gør I, når det ikke fungerer.
Kan barnet ikke få fat, kan det hjælpe at malke lidt ud med hånden, så brystet bliver mindre spændt.
Video | Udmalkning med hånd
Instruktion i, hvordan I kan malke mælk ud med hånden.
Når I skifter ammestilling, vil barnet få fat i mælken fra forskellige steder i brystet. Der, hvor barnets hage peger hen, vil det få fat i mest mælk. Det kan derfor være godt at lægge barnet i en stilling, hvor barnets hage peger mod områder i brystet, der er meget knudrede eller røde. Når barnet ligger i forskellige stillinger, får det tømt flere områder i brystet, så mælken ikke hober sig op. I disse videoer er der inspiration til forskellige ammestillinger.
Video | En god ammestilling
Få inspiration til, hvordan I får en god ammestilling. En god ammestilling er et af de fire hovedbudskaber om amning.
Video | Kryds- og sideliggende ammestilling
Inspiration til gode ammestillinger.
Video | Tvillinge- og den klassiske ammestilling
Inspiration til gode ammestillinger.
Video | Tilbagelænet amning
Hvordan kan I sidde tilbagelænet og amme?
Hvis barnet ikke kan få fat om brystet, og I har prøvet de andre muligheder, kan det være en løsning af bruge en suttebrik. Kontakt jeres sundhedsplejerske, hvis I overvejer det. Suttebrikken kan nemlig give problemer med mælkedannelsen. Det er vigtigt at få en suttebrik, der passer i størrelse til mors brystvorte. Og det er vigtigt at stoppe med at bruge suttebrik, når smerterne forsvinder igen. Klik her for at se en video om amning med suttebrik.
Video | Suttebrik
Hvad skal I tænke på, hvis I overvejer at bruge en suttebrik under amningen?
De kølige omslag kan lindre smerten og mindske hævelsen, så mælken kan løbe mere frit.
Nogle oplever, at mælken løber bedre ved varme på brystet, lige inden barnet lægges til. Prøv jer frem, hvad der virker for jer.
Mobilisering kan medvirke til at mindske hævelsen. Mobiliseringen foregår, ved at brysterne bevæges i cirkelbevægelser – først den ene vej, derefter den anden vej og endelig op og ned, i alt ca. 5 minutter. Gentag eventuelt.
Smertestillende medicin som paracetamol (Pamol, Panodil eller Pinex) 1 g 4 gange dagligt og Ibuprofen 400 mg 4 gange dagligt kan afhjælpe smerter og mindske hævelse. Tag højst den smertestillende medicin i 7 dage.
Bliv ved med at lægge barnet til, når det viser tegn på, at det vil til brystet. Lad det sutte, så længe det vil. Hvis det er en brystbetændelse uden bakterier, vil temperaturen og ubehaget forsvinde i løbet af nogle timer, når mælken begynder at løbe. Hvis symptomerne ikke er blevet bedre indenfor 12-24 timer, er det mere sandsynligt, at det er en brystbetændelse med bakterier. Så skal du ringe til din sundhedsplejerske eller egen læge. Hvis det er aften, nat eller weekend, kan I kontakte vagtlægen, og hvis jeres barn er under 1 uge gammel, kan I ringe til hospitalets hotline.
Video | Trivselstegn
Hvilke tegn viser barnet jer, når det vil til brystet, og hvilke tegn viser det, når det får nok mælk?
Måske falder barnet i søvn, når det får en sut, selvom det egentlig godt kunne sutte lidt ved brystet. Når der er brystbetændelse, er det ikke godt, da ophobet mælk kan forværre brystbetændelsen. Tag derfor en pause med sutten, og læg barnet til brystet i stedet.
Barnet får bedst fat i mælken, når det har godt fat om brystet. I videoerne nedenfor kan I se, hvordan barnet har godt fat om brystet og få inspiration til ammestillinger.
Video | Sutteteknik
Hvordan ser det ud, når barnet sutter godt og hvad gør I, når det ikke fungerer.
Video | Kryds- og sideliggende ammestilling
Inspiration til gode ammestillinger.
Video | Tvillinge- og den klassiske ammestilling
Inspiration til gode ammestillinger.
Video | Tilbagelænet amning
Hvordan kan I sidde tilbagelænet og amme?
Sådan ser I, om barnet har godt fat:
- Barnets hage rører ved brystet, og næsen er fri.
- Barnets mund er vidt åben. Læberne – især underlæben – er krænget udad.
- Underlæben dækker mere af det brune område omkring brystvorten end overlæben.
- Barnet gør rytmiske sutte- og synkebevægelser.
Denne video viser, hvordan barnet sutter godt ved brystet.
Video | Sutteteknik
Hvordan ser det ud, når barnet sutter godt og hvad gør I, når det ikke fungerer.
Kan barnet ikke få fat, kan det være en hjælp at malke lidt ud med hånden, så brystet bliver mindre spændt.
Video | Udmalkning med hånd
Instruktion i, hvordan I kan malke mælk ud med hånden.
Når I skifter ammestilling, vil barnet få fat i mælken fra forskellige steder i brystet. Der, hvor barnets hage peger hen, vil det få fat i mest mælk. Det kan derfor være godt at lægge barnet i en stilling, hvor barnets hage peger mod områder i brystet, der er meget knudrede eller røde. Når barnet ligger i forskellige stillinger, får det tømt flere områder af brystet, så mælken ikke hober sig op.
Video | En god ammestilling
Få inspiration til, hvordan I får en god ammestilling. En god ammestilling er et af de fire hovedbudskaber om amning.
Hvis barnet ikke kan få fat om brystet, og I har prøvet de andre muligheder, kan det være en løsning af bruge en suttebrik. Kontakt jeres sundhedsplejerske, hvis I overvejer dette. Suttebrikken kan nemlig give problemer med mælkedannelsen. Det er vigtigt at få en suttebrik, der passer i størrelse til mors brystvorte. Og det er vigtigt at stoppe med at bruge suttebrik, når smerterne forsvinder igen.
Video | Suttebrik
Hvad skal I tænke på, hvis I overvejer at bruge en suttebrik under amningen?
Pas også godt på jer selv. Det kan være, at mor skal støttes til at tage en lur og få slappet af – eller måske skal hun have mere væske. Prøv evt. at bruge en afslapningspodcast. Læg jer godt til rette inden.
Podcast | Kropsgennemgang (med musik)
Har du brug for en pause eller genfinde roen? Prøv denne øvelse.
Podcast | Muskelafspænding (med musik)
Har du brug for en pause eller genfinde roen? Prøv denne øvelse.
Video | Hjælp hinanden
Få inspiration til, hvordan I hjælper hinanden og hvordan partner kan være med til at støtte op om amningen. Hjælp hinanden er et af de fire hovedbudskaber om amning.
Smertestillende medicin som paracetamol (Pamol, Panodil eller Pinex) 1 gr 4 gange dagligt og Ibuprofen 400 mg 4 gange dagligt kan afhjælpe smerter og mindske hævelse. Tag højst den smertestillende medicin i 7 dage.
Hvis lægen vurderer, at det er nødvendigt med antibiotika, er det vigtigt at fortsætte amningen. Jeres barn kan sagtens få mælken, selvom der er brystbetændelse, og mor får antibiotika. Nogle børn får hyppigere og tyndere afføring af medicinen, men det er kun meget lidt medicin, der kommer over i mælken, så barnet kan godt tåle det.
De kølige omslag kan lindre smerten og mindske hævelsen, så mælken kan løbe mere frit.
Nogle oplever, at mælken løber bedre ved varme på brystet, lige inden barnet lægges til. Prøv jer frem, hvad der virker for jer.
Spørgsmål og svar
Hvor almindeligt er det at have ømhed og smerter ved amning?
De fleste mødre oplever at have ømme brystvorter i den første uge efter fødslen. En ny dansk undersøgelse viser, at 84 % af ammende mødre oplever ømhed. Men det må ikke gøre ondt.
Bliver ømheden ved i lang tid?
Ømhed er mest almindeligt i den første uge efter fødslen, men så skal det også aftage. Aftager det ikke, kan I prøve, om I kan få nogle tips ved at trykke jer videre ovenfor. Det er sjældent, at man får smerter senere i ammeperioden.
Kan man bruge en suttebrik til at løse problemet med ømhed?
En suttebrik fjerner ikke årsagen til ømhed og smerter. Derfor er det bedre at forsøge sig med en anden ammestilling eller få barnet til at tage bedre fat om brystet. I kan se mere om brug af suttebrik i videoen her.
Video | Suttebrik
Hvad skal I tænke på, hvis I overvejer at bruge en suttebrik under amningen?
Mere om smerter ved amning
Hvad er de mest almindelige årsager til ømhed og smerter i den første tid efter fødslen?
De to almindeligste årsager er, at barnet har dårligt fat om brystet, eller at ammestillingen ikke er god. I kan se mere om ammestillinger i disse videoer.
Video | Kryds- og sideliggende ammestilling
Inspiration til gode ammestillinger.
Video | Tvillinge- og den klassiske ammestilling
Inspiration til gode ammestillinger.
Video | Tilbagelænet amning
Hvordan kan I sidde tilbagelænet og amme?
Kan hud mod hud-kontakt forbedre barnets sutteteknik?
Hvis man lægger barnet på mors mave, hud mod hud, og lader barnet finde brystet, kan man ofte se, at et barn, som har suttet dårligt, pludselig får godt fat, og sutter fint derefter. Vi kalder det at starte forfra.
Det vil sige, at man spoler tiden tilbage, og lader barnet finde frem til brystvorten, ligesom ved første amning efter fødslen. Det kræver, at I har mod på at prøve, tager jer tid og finder helt ro til det. Videoen “Start forfra” viser, hvordan en mor fik sit barn til at sutte godt ved at starte forfra. I kan også se videoen “Hud mod hud-kontakt”.
Video | Starte forfra
Hvordan kan I starte forfra med amningen, hud mod hud, hvis amningen driller?
Video | Hud mod hud-kontakt
Lær om fordelene og hvordan I kan have jeres barn hud mod hud. Hud mod hud-kontakt er et af de fire hovedbudskaber om amning.