Får vores barn nok mælk?

Tvivl og vished

Når barnet bliver ammet, kan man ikke se, hvor meget mælk barnet får. Og så kan man nemt blive i tvivl om, hvorvidt amningen fungerer. Særligt hvis barnet græder mere eller sover mindre, end I forventer.

Tvivlen kan komme til at fylde så meget, at I måske begynder at overveje at give flaske som tilskud til amningen. Men begynder barnet at få modermælkserstatning, kan det gå ud over mælkedannelsen, så der kommer mindre mælk.

Her får I tips og tricks til, hvordan I finder ud af, hvornår barnet skal lægges til brystet, og om det får nok mælk.

Er der ikke nok mælk?

Tryk her og få forslag til, hvad I kan gøre

Vi oplever, at vores barn får for lidt mælk

Som forældre til et lille nyt barn kan I blive i tvivl om, hvorvidt barnet får nok mælk. Man kan blive så usikker, at man overvejer, om barnet skal have noget modermælkserstatning, eller om man helt skal holde op med at amme. Men oftest er det usikkerheden, der er det største problem. De fleste børn får nemlig den mælk, de har brug for. Viser det sig alligevel, at barnet får for lidt mælk, er der flere ting, I kan gøre.

Langt hen ad vejen vil barnet vise jer, om det får nok mælk. Derfor kan det hjælpe på usikkerheden, hvis I kender disse tegn.

Her er nogle spørgsmål, som kan hjælpe med at afklare, om barnet får nok mælk. Der er også forslag til, hvad I selv kan gøre, hvis det ikke får nok. Der kan være lidt forskel på, hvilke tegn barnet viser afhængigt af, hvor gammelt det er. Klik på den knap, der passer til jeres barns alder:

Vores barn er yngre end 1 måned, og vi er i tvivl om vores barn får nok mælk

Vores barn er ældre end 1 måned, og vi er i tvivl om det får mælk nok

Vores barn er yngre end 1 måned, og vi er i tvivl om vores barn får nok mælk

I de første dage efter fødslen er der ikke ret meget mælk. Det er helt normalt og giver barnet gode muligheder for at lære at tage mælk fra brystet. Det er nemlig en stor opgave for et lille, nyt barn at lære at sutte, synke og trække vejret samtidigt. Og barnet kan fint klare sig med kun en lille smule mælk, da det er født med reserver til de første dage.

Men det kan være svært at holde øje med, om barnet får nok. Nedenfor finder I de tegn, som barnet viser jer. Er I fortsat i tvivl, så tal med personalet under indlæggelsen efter fødslen eller jeres sundhedsplejerske. Hvis barnet er yngre end en uge, kan I også kontakte det hospital, som I har født på.

Tegn på at barnet får nok mælk og hvad I kan gøre

Flere forslag til, hvad I kan gøre

Vores barn er ældre end 1 måned, og vi er i tvivl om det får mælk nok

Får barnet nok mælk? Eller er det mere sultent? Som forældre kan I ofte blive i tvivl. Men jo ældre barnet bliver, jo lettere er det at finde ud af, hvornår barnet er sultent, og hvornår det har fået nok. Både fordi barnet bliver tydeligere i sine tegn, og fordi I lærer det godt at kende.

Tegn på at barnet får nok mælk

Hvad kan I gøre, hvis barnet ikke får nok mælk?

Tegn på at barnet får nok mælk og hvad I kan gøre

Hvordan skal barnets afføring og vandladning være?

Hvor tit skal barnet ammes?

Er barnet vågent, opmærksomt og interesseret i at sutte?

Har barnet en god hudfarve?

Har barnet gulsot?

Flere forslag til, hvad I kan gøre

Hav barnet hud mod hud

Tilbyd brystet, så snart barnet viser tegn

Brug den tilbagelænede amning

Sørg for, at barnet får godt fat om brystet

Se og mærk om barnet har godt fat om brystet

Stimulér barnets suttereflekser

Lad barnets bestemme farten

Tag en pause med sutten

Amning med suttebrik

Komprimér brystet under amningen

Stimulér mælkeproduktionen med maskine

Få hvile, væske og sørg for at slappe af

Kontakt sundhedsplejersken eller fødestedet

Tegn på at barnet får nok mælk

Her kan du få lidt at vide om, hvilke tegn barnet viser, når det ikke får nok mælk.

Afføring og vandladning

Er barnet vågent, opmærksomt og interesseret i at sutte?

Tager barnet nok på i vægt?

Hvor tit skal barnet ammes?

Hvad kan I gøre, hvis barnet ikke får nok mælk?

Her kan I læse mere om, hvad I kan gøre, hvis barnet ikke får nok mælk.

Tilbyd brystet, så snart barnet viser tegn

Brug den tilbagelænede eller liggende ammestilling

Sørg for, at barnet får godt fat om brystet

Tegn på at barnet har godt fat om brystet

Lad barnet bestemme farten

Stimulér barnets suttereflekser

Tag en pause med sutten

Komprimér brystet under amningen

Amning med suttebrik

Stimulér mælkeproduktionen med maskine

Få hvile, væske og sørg for at slappe af

Kontakt sundhedsplejersken

Hvordan skal barnets afføring og vandladning være?

I den første uge efter fødslen er de vigtigste tegn på, at barnet får nok mælk, at det tisser og har afføring, der skifter farve dag for dag. I de første dage er afføringen sort eller mørk grøn og klistret. Så skifter den og bliver mere grøn og derefter gullig. Ca. 7 dage efter fødslen er afføringen helt gul, har en syrlig lugt og en blød konsistens.

Barnet tisser også mere og mere: fra 1 tisseble i det første døgn til mindst 6 tunge tissebleer, når det er omkring en uge gammelt. Har barnet mindre afføring eller vandladning end det, så forsøg at lægge barnet til brystet hyppigere. Klik her for at se en video om barnets tegn på, at det får nok mælk.

Hvor tit skal barnet ammes?

I det første døgn efter fødslen er der nogle børn, der kun vil til brystet 4-5 gange. Andre skal ammes hyppigere.

Fra andet døgn skal barnet lægges til brystet mindst 8 gange i døgnet. Det betyder ikke, at det skal ammes nøjagtigt hver 3. time. Lad barnet bestemme, hvor ofte og hvor længe det sutter ved brystet. Kontakt jeres sundhedsplejerske, Hvis I er bekymret for, at barnet ikke sutter tilstrækkeligt hyppigt. Hvis barnet er yngre end en uge, kan I også kontakte det hospital, som I har født på.

Er barnet vågent, opmærksomt og interesseret i at sutte?

Det nyfødte barn sover meget. Men når det giver tegn til at ville til brystet, skal det vågne op og være interesseret i at sutte. I kan se, at det eventuelt tager hånden til munden, søger efter brystet, når det bliver lagt til, laver suttebevægelser og bliver urolig. Sover barnet meget og er det ikke interesseret i at komme til brystet, så kan I gå et par trin tilbage og få flere forslag til, hvad I kan gøre.

Har barnet en god hudfarve?

Barnet skal have en hudfarve fra lyserød til gylden eller mørkere, afhængigt af jeres etnicitet. Er barnet blegt, så læg det ind til jer hud mod hud. Måske er barnet lidt koldt, og det vil hud mod hud-kontakten rette op på. Er barnet grålig i huden, så søg råd hos sundhedsplejersken eller jeres egen læge med det samme.

Har barnet gulsot?

De fleste børn bliver lidt gule i huden i den første uge efter fødslen som tegn på gulsot. Det hvide i øjnene kan også farves lidt gult. Hyppig amning mindst 10-12 gange i døgnet er den bedste måde at forebygge gulsot på. Gulsoten kan påvirke barnet, så det bliver sløvt, og det kan være svært at få det til at sutte. Når barnet sutter kan I bruge kompression af brystet, så det får endnu mere mælk under amningen. Oplever I, at barnet ikke vil sutte hyppigt, og er det gult, skal I kontakte det fødested, hvor I har født eller jeres sundhedsplejerske.

Hav barnet hud mod hud

Ligger barnet meget hud mod hud i den første tid efter fødslen, bliver barnets medfødte reflekser aktiveret, og det bliver hurtigere parat til at tage godt fat om brystet.

Er barnet sløvt, og vil det ikke sutte ved brystet, er det særlig vigtigt, at barnet ligger meget hud mod hud. I vil hurtigere opdage de små tegn på, at barnet vil til brystet. Det er vist, at børn der ligger hud mod hud, kommer hyppigere til brystet.

Tilbyd brystet, så snart barnet viser tegn

Hyppig amning, gerne 10-12 gange i døgnet er særlig vigtigt i den første tid efter fødslen. Det stimulerer mælkedannelsen, så mælken hurtigt løber til. Læg derfor barnet til ofte, og så snart det viser de første tegn på, at det er sultent. Hvis I ikke allerede har set videoen om, hvordan amningen fungerer, kan I se den her.

Giver barnet ikke tegn til, at det vil sutte, så prøv at lægge det til alligevel, evt. hud mod hud og i den tilbagelænede ammestilling. Barnets medfødte reflekser kan nogle gange få det til at sutte, selvom det sover. Kontakt jeres sundhedsplejerske, hvis I er bekymret. Hvis barnet er yngre end en uge, kan I også kontakte det hospital, som I har født på.

Hvis man i denne situation giver barnet en flaske, vil brystet ‘tro’, at der ikke er brug for at danne så meget mælk, og så nedsættes mælkemængden. Hvis I ønsker, at amningen skal fortsætte, er det ikke så hensigtsmæssigt i en situation, hvor barnet har brug for mere mælk.

Hvis I overvejer at give barnet modermælkserstatning, så kontakt personalet på barselsgangen eller jeres sundhedsplejerske. De vil kunne vejlede jer med udgangspunkt i, hvad I selv ønsker. Ønsker I at give flaske, vil de fortælle jer, hvordan I kan gribe det an.

Brug den tilbagelænede amning

Prøv eventuelt tilbagelænet amning, hvor barnets reflekser bliver stimuleret særlig meget. Det hjælper barnet til at spise. I kan se, hvordan den tilbagelænede stilling fungerer her.

Sørg for, at barnet får godt fat om brystet

Barnet får bedst fat i mælken, når det har godt fat om brystet. Se hvordan barnet har godt fat om brystet i denne video.

Det er forskelligt, hvilke ammestillinger der fungerer bedst for det enkelte barn. Får barnet ikke godt fat, kan I tage barnet fra brystet ved at stikke en finger ind i dets mundvig, så det slipper og starter forfra, eventuelt i en anden ammestilling.

Se og mærk om barnet har godt fat om brystet

Sådan ser I, om barnet har godt fat:

Barnets hage rører ved brystet og næsen er fri
Barnets mund er vidt åben. Læberne, især underlæben er krænget udad
Underlæben dækker mere af det brune område omkring brystvorten end overlæben
Barnet gør rytmiske sutte- og synkebevægelser
Det må ikke gøre ondt, men brystvorten kan i de første par uger godt være lidt øm i starten af amningen.

Stimulér barnets suttereflekser

Hvis barnet ikke sutter så ivrigt ved brystet, kan man stimulere dets sutterefleks. Det kan I gøre ved at lade barnet gribe om en finger, eller sørge for, at dets fødder har noget at stemme imod, for eksempel en pude eller mors arm. I kan se på billedet, hvordan I stimulerer reflekserne. Disse reflekser er koblet til sutterefleksen og medvirker derfor til, at barnet til bliver ved med at sutte.

Lad barnets bestemme farten

Tager barnet fat om brystet og begynder at sutte, skal det bare have lov at forsætte, så længe det har lyst. Det er vigtigt, at barnet selv bestemmer, hvornår det er færdigt. Barnet viser tegn på, at det er færdigt, når det slipper brystet, sutter meget langsomt eller falder i søvn ved brystet.

Sutter barnet meget langsomt eller er det faldet i søvn, kan I stikke en lillefinger ind i barnets mundvig, så det slipper taget om brystet. På den måde skåner I brystvorterne. Barnet kan eventuelt få tilbudt det andet bryst, hvis I er i tvivl, om det har fået nok mælk. Tager I barnet fra brystet, før det er færdigt, kan det betyde, at det ikke får den mælk, det har brug for.

Tag en pause med sutten

Nogle børn falder i søvn, hvis de får en sut, selvom de egentlig godt kunne sutte lidt mere ved brystet. Hvis I har mistanke om, at barnet ikke får den mælk, det skal have, så tag en pause med sutten og læg barnet til brystet i stedet.

Amning med suttebrik

Tal med personalet på barselsgangen eller jeres sundhedsplejerske, hvis I overvejer at give barnet en suttebrik for at få det til at sutte. Suttebrikken kan nemlig give problemer med mælkedannelsen. Det er vigtigt at få en suttebrik, der passer i størrelsen til mors brystvorte. Det er vigtigt at stimulere mælkedannelsen, mens I bruger suttebrik, og det er vigtigt at stoppe med at bruge suttebrik, når barnet sutter godt igen. Hvis barnet ikke har godt fat om brystet, når det sutter, kan I prøve at starte forfra.

Komprimér brystet under amningen

Ved at komprimere brystet under amningen øges trykket i brystet, og det stimulerer nedløbsrefleksen, så det bliver lettere for barnet at få mere mælk. Klik her for at se en video om, hvordan du kan amme med kompression.

Stimulér mælkeproduktionen med maskine

Hvis barnet er søvnigt i de første uger efter fødslen og ikke sutter ved brystet mindst 8 gange i døgnet, er det vigtigt at få stimuleret brystet, så mælkemængden passer til barnets behov. Kontakt jeres sundhedsplejerske, hvis I overvejer, om det er nødvendigt at stimulere brystet. De kan guide jer til, hvordan i bedst stimulerer det. I kan også kontakte det hospital, som I har født på inden for den første uge efter fødslen.

Få hvile, væske og sørg for at slappe af

Pas også godt på jer selv. Når mor får slappet af eller får lidt væske, er det godt for mælkedannelsen. Stress og smerter kan hæmme nedløbsrefleksen. Det kan være, at I har brug for at snakke sammen om det, der er svært. I kan også tale med jeres nære eller med sundhedsplejersken. Overvej, om mor skal aflastes med andre hjemlige opgaver. Prøv evt. at bruge denne afslapningspodcast. Læg jer godt til rette inden.

Kontakt sundhedsplejersken eller fødestedet

Er I utrygge ved situationen, eller fortsætter barnet med ikke at ville sutte ved brystet, så kontakt sundhedsplejersken eller det hospital, hvor I fødte.

Afføring og vandladning

Når barnet er mere end 6 uger gammelt, kan I opleve, at barnet ikke har afføring så ofte, som det havde tidligere. I perioder kan der gå op til 10-12 dage imellem, at det har afføring. Det er normalt, så længe barnet kun får modermælk. Hvis barnet ikke er påvirket af det, skal I bare se tiden an. Men bliver barnet uroligt, kan I kontakte sundhedsplejersken og få en snak om det. Barnet skal stadig have mindst 6 tunge tissebleer i døgnet. Klik her for at se en video om barnets tegn på, at det får nok mælk.

Er barnet vågent, opmærksomt og interesseret i at sutte?

Når barnet er mellem 1 og 6 måneder gammelt, vil det stadig sove meget, men stille og roligt bliver det mindre og mindre. Er barnet sultent, vil det sove uroligt mellem amningerne, vågne hyppigt og først falde til ro, når det kommer til brystet. Nogle børn vil være utålmodige ved brystet og vil give slip, hvis de oplever, at der ikke er nok mælk. Hud mod hud-kontakt kan være med til at berolige barnet.

Tager barnet nok på i vægt?

Jeres sundhedsplejerske og praktiserende læge vil med mellemrum veje og måle barnet og føre det ind på barnets vækstkurve. Børn vokser forskelligt, så lægen og sundhedsplejersken vil vurdere om jeres barn tager nok på i vægt på baggrund af vækstkurven, og hvad I fortæller om, hvordan jeres barn har det.

Hvor tit skal barnet ammes?

Når barnet er mere end en måned gammelt, har de fleste børn brug for at blive ammet 8 gange i døgnet eller mere. Nogle børn har brug for flere måltider, andre færre. Det er meget almindeligt, at børn gerne vil ligge ved brystet det meste af aftenen. Nogle børn er færdige med at sutte ved brystet efter 5-10 minutter, og andre sutter i længere tid, før de er mætte. Det normale har vide grænser. Sammenlign derfor ikke ammemønsteret med andre. Det kan man hurtigt blive frustreret over. Lad barnet bestemme, hvor ofte og hvor længe, det sutter ved brystet.

I perioder kan det måske være svært at mætte barnet, og det vil så begynde at bede om brystet oftere end ellers. Det er barnets måde at få, hvad det har brug for. Så det er rigtigt godt, at det ‘siger til’. Når barnet virker sultent, kan det altså være fordi, det ikke får nok mælk. Det har ikke noget med næringen i mælken at gøre. Det er en gammel myte. Indholdet i mælken svarer altid til det, barnet har brug for.

Det vigtigste er at lægge barnet til, når det beder om det. Så vil mælkemængden indrette sig efter, hvad barnet tager. Sådan reguleres mælkemængden. Giver man derimod barnet en flaske, vil brystet ‘tro’, at det ikke skal danne så meget mælk, og så nedsættes mælkedannelsen. Det er ikke så hensigtsmæssigt i en situation, hvor barnet har brug for mere mælk.

Tilbyd brystet, så snart barnet viser tegn

Det vigtigste er at lægge barnet til, når det beder om det. Også selvom barnet er blevet ammet for kort tiden siden. Så vil mælkedannelsen indrette sig efter, hvad barnet tager. Det er den måde mælkemængden reguleres på. Giver man i denne situation barnet en flaske, vil brystet ‘tro’, at det ikke skal danne så meget mælk, og så nedsættes mælkemængden. Det er ikke så smart i en situation, hvor barnet har brug for mere mælk.

Hvis I overvejer at give barnet modermælkserstatning, så kontakt sundhedsplejersken. Hun vil kunne vejlede jer med udgangspunkt i jeres situation og hvad I selv ønsker. Ønsker i at give flaske, vil sundhedsplejersken kunne vejlede jer i, hvordan I kan gribe det an.

Brug den tilbagelænede eller liggende ammestilling

Brug eventuelt den tilbagelænede eller en liggende ammestilling. Det kan være hårdt at amme så tit, så det er vigtigt, at mor kan slappe godt af samtidig.

Sørg for, at barnet får godt fat om brystet

Barnet får bedst fat i mælken, når det har godt fat om brystet. Se, hvordan barnet har godt fat om brystet i videoen om sutteteknik. Hvis I har prøvet meget for at hjælpe barnet med at få bedre fat om brystet, og det ikke har hjulpet, kan man altid forsøge at starte forfra med hud mod hud.

Det er forskelligt, hvilke ammestillinger der fungerer bedst for det enkelte barn. Får barnet ikke godt fat, kan I tage barnet fra brystet ved at stikke en finger ind i dets mundvig, så det slipper, og starte forfra, eventuelt i en anden ammestilling. I disse videoer kan I få inspiration til andre ammestillinger.

Tegn på at barnet har godt fat om brystet

Sådan ser I, om barnet har godt fat:

Barnets hage rører ved brystet og næsen er fri
Barnets mund er vidt åben. Læberne, især underlæben er krænget udad
Underlæben dækker mere af det brune område omkring brystvorten end overlæben
Barnet gør rytmiske sutte- og synkebevægelser
Det må ikke gøre ondt.

Lad barnet bestemme farten

Tager barnet fat om brystet og begynder at sutte, skal det bare have lov at forsætte, så længe det har lyst. Det er vigtigt, at barnet selv bestemmer, hvornår er færdigt. Barnet viser tegn på, at det er færdigt, når det slipper brystet, sutter meget langsomt eller falder i søvn ved brystet.

Sutter barnet meget langsomt eller er det faldet i søvn, kan I stikke en lillefinger ind i barnets mundvig, så det slipper taget om brystet. På den måde skåner I brystvorterne.

Barnet kan eventuelt få tilbudt det andet bryst, hvis I er i tvivl, om det har fået nok mælk, og I kan eventuelt bruge kompression til slut i måltidet. Tager I barnet fra brystet, før det er færdigt, kan det betyde, at det ikke får den mælk, det har brug for.

Stimulér barnets suttereflekser

Tag en pause med sutten

Nogle børn falder i søvn, hvis de får en sut, selvom de egentlig godt kunne sutte lidt ved brystet. Hvis I har mistanke om, at barnet ikke får den mælk, det skal have, så tag en pause med sutten og læg barnet til brystet i stedet.

Komprimér brystet under amningen

Amning med suttebrik

Kontakt jeres sundhedsplejerske, hvis I overvejer at give barnet en suttebrik for at få det til at sutte. Suttebrikken kan nemlig give problemer med mælkedannelsen. Det er vigtigt at få en suttebrik, der passer i størrelse til mors brystvorte. Det er vigtigt at stimulere mælkedannelsen, mens I bruger suttebrik, og det er vigtigt at stoppe med at bruge suttebrik, når barnet sutter godt igen. Klik her for at se en video om amning med suttebrik.

Stimulér mælkeproduktionen med maskine

Hvis det er svært at få barnet til at sutte nok, kan det være nødvendigt at stimulere brystet med en elektrisk brystpumpe, så mælkedannelsen øges. Kontakt sundehdsplejersken for vejledning. De kan vejlede i, hvordan og hvor ofte det giver mening at stimulere brystet.

Få hvile, væske og sørg for at slappe af

Kontakt sundhedsplejersken

Er I utrygge ved situationen, eller fortsætter barnet med at ville til brystet hyppigere, end det plejer, så kontakt sundhedsplejersken.

Spørgsmål og svar

Hvor ofte skal vores barn ammes?

Det er helt almindeligt at amme 8-12 gange i døgnet i den første måned efter fødslen. Nogle gange mere. Det er meget individuelt. Efter den første måned er der mange børn som ikke sutter så hyppigt, men nogle børn bliver ved at sutte hyppigt, indtil de begynder at få andet mad. Begge dele er helt normalt. Det vigtigste er, at barnet lægges til brystet, når det giver tegn til at ville spise.

Skal vores barn også ammes om natten?

Langt de fleste børn har brug for at blive ammet om natten i hele den periode, hvor de ikke får andet end modermælk. I gennemsnit har spædbørn brug for 2 natmåltider. Modermælken forbrændes nemlig hurtigt i kroppen, så langt de fleste børn kan ikke undvære mad igennem en hel nat. Desuden er det vigtigt for at danne mælk nok, at der ikke er meget lange pauser imellem amningerne, også om natten. Gør det så nemt for jer selv så muligt og sørg for at få en lur i løbet af dagen, så klarer I bedre nætterne.

Er det tegn på, at der ikke er næring i mælken, hvis vores barn pludselig vil sutte meget hyppigt?

Nej. Der er altid den næring i mælken, som barnet har brug for. Det er mængden af mælk, der er problemet, hvis barnet i en periode spiser hyppigt. Og det kan man gøre noget ved. Lad barnet sutte ved brystet så hyppigt det vil, så vil barnet selv regulere mælkeproduktionen, så den passer til barnets behov. Vil I vide mere om, hvordan amningen fungerer, kan I se disse videoer.

Mere om mælk

Hvordan ser I, at jeres nyfødte barn er sultent?

Når jeres barn er sultent viser det flere tegn på, at nu er det klar til at spise. Lige efter fødslen skal I være mere opmærksom på tegnene både fordi, at tegnene kan være svagere hos det nyfødte barn, men også fordi I som forældre skal lære jeres barn at kende. Vil I se, hvordan tegnene ser ud, kan I se denne video.

Hvordan ved I, om jeres barn får nok mælk?

I den første uge kan I ved at kigge på indholdet i bleen finde ud af, om jeres barn får nok mælk. Barnets urin og afføring ændrer sig nemlig dag for dag. Men der er også andre tegn, der viser om jeres barn får nok mælk, både i den første tid efter fødslen og senere. I kan se en oversigt over barnets trivselstegn i skemaet Tjek mælken.

Hvordan kan mælkeproduktionen øges?

Mængden af mælk i brystet afhænger af, hvor hyppigt I ammer. Jo flere gange I ammer, jo mere mælk vil der dannes. Når I lægger barnet til brystet, når det viser tegn til, at det er sultent, så vil mælkeproduktionen tilpasse sig barnets behov. Hvis I ikke allerede har set videoen om, hvordan amningen fungerer, kan I se den her.

Har du brug for kontakt?
– hospital, læge eller sundhedsplejerske

Tvivl og vished

Er der ikke nok mælk?

Video | Trivselstegn

Materiale | Tjek mælken

Video | Hyppig amning

Video | Hud mod hud-kontakt

Video | Hyppig amning

Video | Kompression

Video | Hud mod hud-kontakt

Video | De 4 hovedbudskaber

Video | Guide til hvordan amningen fungerer

Video | Trivselstegn

Video | Hud mod hud-kontakt

Video | Tilbagelænet amning

Video | Tilbagelænet amning

Video | Sutteteknik

Video | Kryds- og sideliggende ammestilling

Video | Tvillinge- og den klassiske ammestilling

Video | Tilbagelænet amning

Video | Sutteteknik

Video | Suttebrik

Video | Starte forfra

Video | Kompression

Podcast | Muskelafspænding (uden musik)

Video | Hjælp hinanden

Video | Trivselstegn

Video | Hyppig amning

Video | Hvordan kroppen forbereder sig til amning

Video | Tilbagelænet amning

Video | Kryds- og sideliggende ammestilling

Video | Sutteteknik

Video | Starte forfra

Video | Kryds- og sideliggende ammestilling

Video | Tvillinge- og den klassiske ammestilling

Video | Sutteteknik

Video | Kompression

Video | Sutteteknik

Video | Kompression

Video | Suttebrik

Podcast | Muskelafspænding (uden musik)

Video | Hjælp hinanden

Spørgsmål og svar

Video | Hyppig amning

Video | Trivselstegn

Video | Hvordan kroppen forbereder sig til amning

Video | Hyppig amning

Mere om mælk

Video | Trivselstegn

Materiale | Tjek mælken

Video | Hvordan kroppen forbereder sig til amning

Video | Guide til hvordan amningen fungerer

Video | Hyppig amning

Video | Hud mod hud-kontakt