En fælles forældreopgave
Sæt jer begge to ind i, hvordan amning fungerer, så I kan være godt forberedte. Det øger chancen for, at jeres barn kan blive ammet, så længe I ønsker.
Her finder I viden om amning, som kan hjælpe jer til at komme godt i gang efter fødslen. Med de tre quizzer kan I på en sjov måde blive (endnu) klogere på amning.
Spørgsmål og svar
Kan alle amme?
Næsten alle kvinder kan amme. Læg ikke ører til historier som: ”I vores familie kan vi ikke amme, fordi vi har for lidt mælk” eller ”vi ikke har nok næring i mælken i vores familie”. Sådanne problemer kan oftest løses ved, at man ammer hyppigere, så der dannes nok mælk.
Er I alligevel i tvivl, om det er et problem hos jer, så kontakt jeres jordemoder eller sundhedsplejerske.
Video | Hvordan kroppen forbereder sig til amning
Hvordan gør brystet sig klar til at lave mælk, og hvordan fungerer amningen?
Kommer amning af sig selv?
Amning kommer sjældent helt af sig selv. Det skal læres. Som mor skal du lære noget om ammeteknik, mens barnet skal lære at sutte rigtigt, og far/partner skal finde en måde at støtte mor og barn bedst muligt. For nogle tager det ganske kort tid, men forbered jer på, at det sagtens kan tage op til en måned.
Video | Forberedelse til amning
Et forældrepars beretning samt tips og tricks til, hvorfor og hvordan I kan forberede jer til amning.
Video | De 4 hovedbudskaber
Hør hvordan I kan komme godt fra start med amningen ved hjælp af fire hovedbudskaber om amning.
Hvordan er amning en fælles opgave?
Undersøgelser viser, at barnet bliver ammet i længere tid, når far/partner støtter op om amningen og synes, at den er vigtig. Et fælles ansvar er ofte lettere at bære, end hvis den ene forælder har hele ansvaret alene. Særligt hvis der opstår problemer med amningen.
Podcast | Faderens betydning
Hvilken betydning har faderen for amningen, og et forældrepars oplevelse med at hjælpes ad.
Video | Hjælp hinanden
Få inspiration til, hvordan I hjælper hinanden og hvordan partner kan være med til at støtte op om amningen. Hjælp hinanden er et af de fire hovedbudskaber om amning.
Hvem kan vejlede os om amning?
Både jeres jordemoder på hospitalet, personalet på barselsgang og neonatalafdeling samt jeres sundhedsplejerske i kommunen er uddannet til at kunne vejlede jer om amning. I har sikkert allerede en telefonkontakt til hospitalet, og I finder kontaktoplysninger til sundhedsplejersken her.
Quiz – hvem ved mest om amning?
Det er en stor fordel, hvis I begge bliver klædt på med amme-viden. Som mor kan du have brug for støtte og fuld opbakning fra det menneske, der står dig nærmest. Og som far eller partner kan det være rart at kunne støtte og hjælpe bedst muligt. Det, I lærer som kommende forældre, får I gavn af, lige så snart barnet er født.
Quiz 1: Hvorfor amning? Amningens fordele og udfordringer.
Hvis man ved HVORFOR, gør man mere for at få amningen til at fungere. Der er store fordele ved at amme. Men i starten kan der også være udfordringer, som I skal løse.
Quiz 2: Hvordan amning?
Når amningen først fungerer, er det meget enkelt. Men den første tid efter fødslen kan det føles noget mere kompliceret. Så er det rart at vide, hvad man skal gøre, og hvor man kan søge hjælp og vejledning. Ved I det?
Quiz 3: Amning er en fælles opgave
Far/partner spiller en stor rolle for at få amningen til at fungere. Opbakning fra det menneske, man er tættest på, kan være afgørende for, om mor har tid og ro nok til at få amningen til at lykkes. Hvis du er solomor, kan du måske få den nødvendige støtte fra din egen mor eller en ven/veninde. Tag endelig den nære person med i denne del af quizzen. Den handler nemlig om ham/hende.
Mere om forberedelse til amning
Hvordan kan vi forberede os på amning i graviditeten?
Der er mange muligheder. Nogle hospitaler tilbyder fødsels- og forældreforberedelse, hvori der indgår forberedelse til amning. Derudover findes der flere forskellige private kurser, som I kan melde jer til. De findes både som online undervisning, og hvor I mødes fysisk.
Der findes også forskellige pjecer og bøger om amning. Det er en god idé at forberede jer til amning allerede nu, hvor I har tid, inden barnet kommer. Snak evt. med jeres jordemoder eller sundhedsplejerske om, hvad de kan anbefale. Brug også jeres netværk.
Lær af andres gode erfaringer med amning – snak med jeres forældre, venner eller søskende om, hvordan de kom i gang med at amme.
Video | Forberedelse til amning
Et forældrepars beretning samt tips og tricks til, hvorfor og hvordan I kan forberede jer til amning.
Video | Hvordan kroppen forbereder sig til amning
Hvordan gør brystet sig klar til at lave mælk, og hvordan fungerer amningen?
Video | Amning – den første tid
Hvad kan I være opmærksomme på i den første tid, når amningen skal til at fungere?
Video | De 4 hovedbudskaber
Hør hvordan I kan komme godt fra start med amningen ved hjælp af fire hovedbudskaber om amning.
Hvordan kan den første amning foregå?
Det kan være rart at høre andres erfaringer med den første amning efter fødslen. Det kan du høre mere om i disse podcasts.
Podcast | Den første amning efter vaginal fødsel
Et forældrepars fortælling om den første amning efter at have født vaginalt.
Podcast | Den første amning efter kejsersnit
Et forældrepars fortælling om den første amning efter at have født ved kejsersnit.
Podcast | Den første tid efter fødslen
Et forældrepar fortæller om deres gode og mindre gode oplevelser med amningen i den første tid efter fødslen.